Om dette arrangement

Lokalitet: 
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby
Danmark
Tid
19:00 til 20:30
Pris
50 Kr
Målgruppe: 
Bestil billet(ter)

Foredrag ved Per Pallesen

Per Pallesen tryllebinder publikum i et ærligt og humoristisk foredrag om sin imponerende karriere på tv og de skrå brædder.

Han er landskendt som den opblæste tjener Boldt fra Matador og som Mathiesen med blotterkittel, hinkestensbriller og udødelige udtryk som "osse li' på en studs" og "what do you have in your tæjsk today". Vi husker ham naturligvis også fra en af de største succeser i dansk underholdning, Pallesen & Pilmark.

Hør Per Pallesen fortælle om et eventyrligt sceneliv og elskede (og ikke-elskede) skuespiller-kolleger. Der har været flest lyse stunder i Per Pallesens liv, men et langt liv har naturligvis også budt på svære perioder – det fortæller Pallesen ærligt om.

Pallesens stærke karriere har også haft en pris
Med over 200 teaterstykker, 75 instruktioner, 70 revyer og 1600 optrædener på tv og radio er det svært på kort spalteplads at opsummere, hvad Per Pallesen har oplevet gennem en lang og succesfuld karriere. Så vær med, når Pallesen selv deler ud og fortæller om et spændende liv i dansk underholdning, hvor han altid har kunne vælge fra øverste hylde, og altid har valgt arbejdet til – også på bekostning af familien. 

Foredraget er et unikt blik ind bag det røde scenetæppe i dansk teater fra Dirch til store musicals, fra Sommer i Tyrol til Mathiesen. 

Forventet varighed: 2x45 minutter
Unummererede pladser 

Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forbindelse med afvikling af arrangementer.

Event list filter: 
Vis kun på startdatoen på forsiden og begivenhedsoversigten (Vises altid på afholdelsesbiblioteket)

Andre arrangementer i samme kategori

Kontakt

Brøndby Kommune