Om dette arrangement

Lokalitet: 
Brøndby 0
2605 Brøndby
Danmark
Tid
10:00 til 14:00
Arrangør: 
Køb billet(ter)

Sommerbogen

Læs og vind præmier! Så er det igen tid til Sommerbogen - Danmarks største læsekampagne for børn og unge. I år løber Sommerbogen fra den 14. juni til den 24. august.

Hvem kan deltage:

Alle i alderen 6-15 år

Sådan deltager man i Sommerbogen:

  • Hent et udfordringsark på biblioteket eller print det ud hjemmefra *
  • Læs 3 bøger og udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Løs minimum 10 af læseudfordringerne
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på bibliotek senest den 24. august 

Hvad må man læse:

Det bestemmer du helt selv! Du kan læse en fysisk bog, en ebog eller en lydbog - det kan være en fagbog, en krimi eller en graphic novel. Du bestemmer. Hvis du mangler inspiration, kan du komme forbi biblioteket og tale med os eller finde inspiration på eReolen Go.

Hvad kan man vinde:

Når man afleverer udfordringsarket på biblioteket får man en gratis bog.

Alle der afleverer udfordringsarket deltager både i den lokale lodtrækning om 3 gavekort til Bog & Ide på 250 kr. og i den landsdækkende lodtrækning om 3 hovedpræmier; Tøm en boghandel på 5 minutter.

De 3 vindere af gavekort til Bog & Ide trækkes den 26. august, og vil få direkte besked. De 3 vindere af hovedpræmien findes i slut august og vil kunne ses på sommerbogen.dk

 

Kontakt

Brøndby Kommune