Om dette arrangement

Lokalitet: 
Strandparken
2660 Brøndby Strand
Danmark
Tid
11:00 til 16:00
Pris
Gratis
Målgruppe: 

Havets Folkemøde 2024

Lørdag den 24. august kl. 11-16 holder Danmarks Naturfredningsforening og Køge Bugt Alliancen i fællesskab Havets Folkemøde i Strandparken i Brøndby Strand.

Havets Folkemøde bliver en spændende dag i havets og bugtens navn. Her vil være aktiviteter for både store og små og indholdsrige debatter om fremtiden for vores fælles hav, med deltagelse af kendte profiler og ildsjæle.

I Danmark elsker vi havet, men vi passer ikke altid lige godt på det. Vores havmiljø og kystnære områder er
udfordrede af både forurening og klimaforandringer og har det lige nu rigtigt skidt. Hvordan værner vi om de fisk, bunddyr og planter, der stadig er derude? Og hvordan får vi genoprettet balancen i havet og genskabt det marine liv, der er forsvundet? Så vi igen kan fange fisk i vores bugt og bade med mindre fedtemøg på vore strande.

Kom og hør, hvad vi kan gøre bedre, hver især og sammen.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 24. august kl. 11-16 og glæd dig til en oplevelsesfyldt og lærerig dag ved
havet.

Se det fulde program: https://www.paperturn-view.com/da/havets-folkemode-2024/havets-folkemode...

Venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening og Køge Bugt Alliancen

Kontakt

Brøndby Kommune