Om dette arrangement
Brøndby Jazzklub
Repertoiret bunder dybt i New Orleans traditionen. Alle orkestermedlemmer er dybt passionerede inden for stilen, og er alle eksperter på hver deres instrument. Der spilles ragtimekompositioner, blues, gospel og gode gamle amerikanske popmelodier. Alt sammen i den iørefaldende og inciterende rytmiske “revival tradition” som bl.a. George Lewis’ Band og Louis Armstrong er kendt for. Der er naturligvis også Papa Bues spillestil og lånt af deres største hits. Orkestret har længe været kendt for at være det bedste af sin art i Europa… I dag er det måske det eneste…
Musikerne er: Søren Doc Houlind, trommer + vokal; Jesper Capion Larsen, klarinet; Kristian Barfoed, trombone; Ragnar Tretow, trompet; Lis Krøyer, piano; Ole Olsen, bas; Erling Lindhardt, banjo.
Arrangementerne afholdes i Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum. Dørene åbnes kl. 17.30 for medlemmer og gæster som ønsker at spise og orkestrene spiller fra kl. 19.30
OBS! Husk at bestille spisning (2 retters menu 105.00 kr.), senest søndag før arrangementet hos kassereren på tlf.: 22 98 26 03