Om dette arrangement

Lokalitet: 
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby
Danmark
Tid
19:00 til 22:30
Pris
130 - 130 Kr
Bestil billet(ter)

RAV: FOULI x ZK

Tropiske beats og dansabel hiphop er på menuen, når legenderne Fouli og ZK indtager RAV den 10. februar.

Se koncerten hvis du kan lide Sivas, Gilli, RH og Branco

Husk at vi har +1-billetter, hvor du kan tage en ven med for én billets pris.

Dørene åbner kl. 19.00
Koncerterne starter kl. 20.00
Der er inkluderet adgang til garderoben i billetten. Garderoben skal af sikkerhedsmæssige årsager bruges hvis man har jakker og større tasker med.

Billetpris: 130 kr. + gebyr

 

Fouli (HIPHOP)

Fouli startede sin karriere tilbage i marts 2016, hvor han sammen med duoen DC (Danni & Carmon) udgav tracket ’Vi Tales’. Fouli sluttede 2018 af med en hyldest til ”Gaden”, med et hårdt track som bar hans karakteristiske melodiske lyd blandet med overlegne rapvers. ”Gaden” markerede Foulis position som en af de stærkeste stemmer på hiphopscenen herhjemme, og det bliver en kæmpe fest med den legendariske rapper, når han besøger RAV i februar. Anbefalede numre: “Pattaya På Beton”, “F**k Off”, “Kawasaki” feat. Sivas

 

ZK (HIPHOP)

Zaman Kilic, bedre kendt som ZK, er en ung, selvgjort sangskriver og rapper fra de københavnske forstæder. ZK, som er signet med Sony, har siden sit gennembrud i 2017 været med til at definere lyden af den dansable hiphop. Hans hårdhudede skildringer af gadelivet krydret med spanske guitarer, lette pianomelodier og kendetegnende up-tempo rytmik, ligger til grund for hans 80 millioner streams, og gør ZK til helt sin egen. Desuden var ZK feat. på Tobias Rahims single "Kurder i København", hvor også Luna Erhasin er featured.

Musikalsk er ZK’s sange et inspirerende opkog af velkendte virkemidler og elementer, der både formår at levere dybfølte og rørende sange med refleksivitet, samt tropiske beats, der kan sætte gang i enhver klub.

 

OM RAV
RAV er Brøndbys og Vestegnens nye koncertsted. Vi afholder koncerter med fokus på hip hop/rap, pop og roots ’n’ hybrid. RAV er lavet af og til byens unge og musikfans. Har du lyst til at være med i et nyt fællesskab, lave koncerter eller andre kulturaktiviteter for dig og vennerne? Så bliv en del af HOLDET og lav RAV i den med os.
RAV er evigt taknemmelig for støtten fra Brøndby Kommune og Statens Kunstfond.

HUSK
Racisme, xenofobi, homofobi, sexisme eller transfobi tolereres ikke. Hav respekt for hinanden.
Berør ikke en person uden deres samtykke, og antag ikke deres pronominer (antage at personen er en mand, for eksempel).
Stoffer eller medtaget alkohol accepteres ikke.
Du bliver eskorteret ud af RAV, hvis disse aktiviteter opdages.

Oplever du andre, der ikke respekterer reglerne, kan du kontakte vores personale.

Onsdag, 23. november, 2022 12:30 til Fredag, 10. februar, 2023 22:30

Kontakt

Brøndby Kommune