Om dette arrangement

Lokalitet: 
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby
Danmark
Tid
19:00 til 22:00
Pris
85 - 85 Kr
Bestil billet(ter)

RAV: Tuhaf + Yukka

Oplev psych rock-bandet Tuhaf og rap og r ’n’ b-talentet Yukka når de den 28. oktober besøger RAV med gode rytmer og stærke sangtekster.

Se koncerten hvis du er vild med solide beats, luftig, moderne  r ’n’ b, Steppeulvene, The Doors eller  Gaye Su Akyol.

Husk at vi har +1-billetter, hvor du kan tage en ven med for én billets pris.

Tuhaf:  

Psych rock-bandet Tuhaf som startede tilbage i 2013, har formået at skabe sin helt egen stærke lyd, som læner sig op ad 70'er æstetik og tyrkisk rock med både danske og tyrkiske sangtekster.

Med inspiration fra den anatolske folkemusik og med poetiske sangtekster behandles svære temaer om brud, sorg og savn.

Tuhaf har siden debut-EP’en, ‘Gölgeden’ fra 2019, spillet en række koncerter i hele Europa, og de er nu klar med debutalbummet ’Mere Guld’, der udkommer 2. september 2022.

Anbefalede numre: ”Ben Iyiyim”, ”Mere Guld”

Lyt her
Apple Music: https://music.apple.com/us/artist/yukka/1509060680
Spotify:  https://open.spotify.com/artist/2kuLzZQ9YqwrjVCxjV1ZuB

Yukka:

Yukka laver alternativ rap og future R&B, der på unik vis sammenfletter det egyptiske og engelske sprog. Rapteksterne er poetiske og cirkulerer omkring personlige erfaringer og det identitetsskift, der opleves når man skifter sin base i Egypten ud med en tilværelse i Danmark.

Yukka startede sin musikalske karriere i Alexandria i Egypten i 2010, hvor hun skrev og producerede sine første sange. Som 23-årig flyttede hun til Danmark og udgav hurtigt efter debut singlen “After Midnight”. Hendes sange ledte efterfølgende hurtigt til optrædender på bl.a. SPOT Festival, Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm.        

I øjeblikket arbejder Yukka på sin første EP, der forventes at komme ud i slutningen af i år.

Anbefalede numre: ”Nasi Yama”, ”Home (Ya Leel)”

Lyt her
Apple Music: https://music.apple.com/us/artist/yukka/1509060680
Spotify:  https://open.spotify.com/artist/2SqekmqckunRaCzsYKQ8cY

Dørene åbner kl. 19.00
Koncerterne starter kl. 20.00
Der er inkluderet adgang til garderoben i billetten. Garderoben skal af sikkerhedsmæssige årsager bruges hvis man har jakker og større tasker med.

Billetten koster 85 kr. eks. gebyr

OM RAV
RAV er Brøndbys og Vestegnens nye spillested, hvor både upcoming og etablerede artister inden for genrene hip hop og pop lægger vejen forbi. Hos RAV vil vi skabe et fælleskab og en platform for musikkultur. Koncertstedet er lavet til og af unge og musikfans. Har du lyst til at være med i et nyt fællesskab, lave koncerter eller andre kulturaktiviteter for dig og vennerne som frivillig? Så følg os på Instagram og hør mere om, hvordan du bliver en del af holdet - og lav RAV i de med os.

RAV er evigt taknemmelig for støtten fra Brøndby Kommune og Statens Kunstfond.

HUSK
Racisme, xenofobi, homofobi, sexisme eller transfobi tolereres ikke. Hav respekt for hinanden.
Berør ikke en person uden deres samtykke, og antag ikke deres pronominer (antage at personen er en mand, for eksempel).
Stoffer eller medtaget alkohol accepteres ikke.
Du bliver eskorteret ud af RAV, hvis disse aktiviteter opdages.
Oplever du andre, der ikke respekterer reglerne, kan du kontakte vores personale.

Mandag, 22. august, 2022 10:27 til Fredag, 28. oktober, 2022 22:00

Kontakt

Brøndby Kommune