Om dette arrangement

Lokalitet: 
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby
Danmark
Tid
19:00 til 22:00
Pris
95 - 95 Kr
Bestil billet(ter)

RAV: UNG-SKAB + APHACA

Oplev ærlig hip hop og rendyrket pop-lyd tilsat poetiske tekster, når de to nye, talentfulde grupper UNG-SKAB og APHACA indtager RAV den 12. november.

Husk at vi har +1-billetter, hvor du kan tage en ven med for én billets pris.

Tag ind og se de to grupper, hvis du er nede med flødet, 90’er-agtig, lækker r’n’b, der møder Soleima, FRAADS, Barselona, de stille Artigeardit-numre og Balstyrko.

UNG-SKAB (POP, R’N’ B, HIPHOP)
Med følelserne uden på tøjet og et glimt i øjet laver UNG-SKAB ungdommelig og ærlig hip hop med ukonventionelle produktioner og et stemningsfyldt tekstunivers.

Duoen, bestående af Clara Rose Lundberg (vokal) og Eigil Bjørn Meldgaard (vokal og produktion) udgav debut-singlen, Venter, i 2021 - en underspillet produktion, hvor Claras bløde vokal luller lytteren ind i et følsomt og melankolsk kosmos, der på én og samme tid er sørgmodigt og groovy.

Siden debut-singlen har UNG-SKAB yderligere udgivet tre singler, der alle landede New Music Friday Danmark, og modtog ros i medierne.

Anbefalede numre: ”Snekkersten Strand”, ”Du Vil Ik Se (Føler Den Ik)”

Lyt her
Apple Music: https://music.apple.com/dk/artist/ung-skab/1541708114
Spotify: https://open.spotify.com/artist/7JfoyGGsFgGPfhgfPvpqk8

APHACA (POP, INDIE)
I musiktimerne på Det frie Gymnasiums grundskole startede Rumle, Kasper, Bertram, Noah og Bertil APHACA i 2019 – og siden har den københavnske drengegruppe udgivet en række singler og debutalbummet ‘ET AAR UDEN DIG.’

Resultatet er en fuldkommen umiddelbar og rendyrket pop-lyd, der indebærer flerstemmigt drengekor, 70’er synthesizere, akustisk guitar og indie-trommer i et spraglet lydunivers, der er præget af ungdoms ekstase og forvirring.

Gennemgående for APHACA’s visuelle og sanselige univers er det nære forhold til blomsten – eller det florale. Både lyrisk og visuelt bliver der ivrigt refereret til flora som en kilde til liv, kærlighed, undren og mystik. Spørger man APHACA, hvilken genre de sværger til, svarer de: mælkebøtte-pop.

Anbefalede numre: ”Blomsterbørn”, ”APHACA123”

Lyt her
Apple Music: https://music.apple.com/dk/artist/aphaca/1478517249
Spotify: https://open.spotify.com/artist/5Ppbc55kNdjvxP8Tw2P8S9 

OM RAV
RAV er Brøndbys og Vestegnens nye koncertsted. Vi afholder koncerter med fokus på hip hop, pop og roots ’n’ hybrid. RAV er lavet af og til byens unge og musikfans. Har du lyst til at være med i et nyt fællesskab, lave koncerter eller andre kulturaktiviteter for dig og vennerne? Så bliv en del af HOLDET og lav RAV i den med os. 

RAV er evigt taknemmelig for støtten fra Brøndby Kommune og Statens Kunstfond.

HUSK
Racisme, xenofobi, homofobi, sexisme eller transfobi tolereres ikke. Hav respekt for hinanden.
Berør ikke en person uden deres samtykke, og antag ikke deres pronominer (antage at personen er en mand, for eksempel).
Stoffer eller medtaget alkohol accepteres ikke.
Du bliver eskorteret ud af RAV, hvis disse aktiviteter opdages.
Oplever du andre, der ikke respekterer reglerne, kan du kontakte vores personale.

Fredag, 23. september, 2022 09:49 til Lørdag, 12. november, 2022 22:00

Kontakt

Brøndby Kommune