CMK 2 ApS har stoppet cafédriften i Kulturhuset Kilden og Kulturhuset Brønden
Virksomheden CMK 2 ApS, som kommunen har indgået aftale med om forpagtning af caféerne i Kulturhuset Kilden og Kulturhuset Brønden, har meddelt, at de har stoppet driften.
Dette betyder, at der i øjeblikket ikke bliver leveret forplejning i caféerne eller til arrangementer i de to kulturhuse. Kommunen forventer pt. ikke, at cafédriften bliver genoptaget af forpagterne.
Som følgende af driftstoppet er der truffet en beslutning om, at foreninger og brugere indtil videre gerne må medbringe forplejning i kulturhusene.
Foreninger og andre brugere, der har planlagte arrangementer i den nærmeste fremtid, vil blive kontaktet af kulturhusene.
Kommunen vil løbende opdatere på dens hjemmeside om situationen.