
Om dette arrangement
Livestream med Dan Brown
Mandag den 22. september viser vi livestreamingen af Dan Browns besøg ved Det Kgl. Biblioteks Internationale Forfatterscene i Brønden.
Fra den gamle læsesal i Den Sorte Diamant vil Dan Brown blandt andet tale om sin nye bog ’Den ultimative hemmelighed’, som er en tankevækkende, overraskende og underholdende efterfølger til de internationale fænomener ’Da Vinci Mysteriet’, ’Engle og dæmoner’ og ’Oprindelse’.
Dan Brown har skrevet otte internationale bestsellere, heriblandt ’Da Vinci Mysteriet’, som er blevet en af de mest solgte bøger nogensinde, samt ’Inferno’ og ’Det forsvundne tegn’.
Hans spændingsromaner er elsket af læsere verden over og har været genstand for intellektuelle debatter og spekulationer. Browns romaner udkommer på 56 sprog og er foreløbig trykt i over 250 millioner eksemplarer.