Om os - RAV

02.12.22
RAV er Brøndbys og Vestegnens nye koncertsted for hiphop, pop og roots ‘n’ hybrid.
Hos RAV præsenterer vi hiphop, pop, roots ’n’ hybrid og genrer som eksempelvis r ’n’ b og neosoul. Vi præsenterer nye talenter, nicherne og etablerede artister og grupper. Vi har eksempelvis præsenteret artister som Lamin, Trey & Zay, RH, Dejah Makar, Bisse, Afskum, Yakuza, Elijah Kashmir og UNG-SKAB. RAV er lavet til byen og Vestegnens unge og musikfans. Upcoming og etablerede artister kan opleves live på RAV, der med sit sorte koncertrum og højt til loftet skaber en rå, enkel atmosfære.
 
Vi laver RAV i den for byen og kulturen. Kom forbi og lav RAV i den med os.
 
Bliv en del af holdet
Er du mellem 15-30 år, og har du lyst til at være med i et nyt fællesskab, lære om musikbranchen, og lave koncerter for dig og vennerne? Så bliv frivillig, og en del af HOLDET. Du skal ikke kunne alt i forvejen, det vigtigste er at du er klar på at være en del af et fællesskab, elsker musik og er klar på at lære noget nyt. Skriv til os på Instagram eller ravinfo@brondby.dk og hør mere.
 
På holdet kan du:
  • Være med til at vælge, hvilke artister der skal forbi spillestedet, lære at booke, hjælpe med SoMe og afvikle koncerter
  • Blive en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle
  • Komme gratis til koncerter sammen med en ven

RAV er støttet af Statens Kunstfond.

Kontakt

Brøndby Kommune