Foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet
I Kulturhuset Brønden kan du opleve live-streams af en række foredrag om naturvidenskab fra Aarhus Universitet.
- Den sovende hjerne - 22. februar kl. 19 - Billet hentes her
- Klimaforandringer - 1. marts kl. 19 - Billet hentes her
- Ekstrem fordøjelse - 15. marts kl. 19 - Billet hentes her
- Flagermus - 29. marts kl. 19 - Billet hentes her
- På rumsafari blandt Mælkevejens planeter - 26. april kl. 19 - Billet hentes her
Om Offentlige foredrag i Naturvidenskab fra Aarhus Universitet:
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet og en lang række lokale værter i Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig.
Forelæsere er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Foredragenes faglige niveau er højt – højere end man normalt oplever i fx tv og radio – og som deltager bliver man kognitivt udfordret, man kan få udbytte af alle foredrag, uanset hvilke faglige forudsætninger man har.
Foredragene skaber således fordybelse hos borgere med meget forskellige faglige forudsætninger – lige fra elever i grundskolens ældste klasser til professorer – og med erhverv så forskellige som politibetjente, håndværkere, sygeplejesker og lærere.
De fleste af foredragene plejer hver aften at være udsolgt i Søauditorierne i Aarhus hvorfra de livestreames – dvs. med 800 sæder booket i de fem auditorier.
Og efter nogle spæde forsøg i 2015 med at livestreame foredragene er der nu mere end 150 biografer, biblioteker, kulturhuse, folkeuniversiteter, gymnasier, grund-, efter- og højskoler mv. i Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig som er værter for at livestreame foredragene.
Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.