Billede om COVID-19

Info om Covid-19 i kulturhuse og biblioteker

21.08.20
Kom trygt hos os - vi følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Det betyder, at vi har opsat håndsprit ved både indgang og rundt i vores huse. Vi har ændret på flow og færden, lavet afskærmninger og retningslinjerne er synlige ved opslag, mærkater eller plakater. Vi har fokus på god hygiejne og har indført ekstra rengøring af kontaktpunkter. 

Der vil altid være personale tilstede i husenes åbningstid til at vejlede og sikre en tryg oplevelse for alle vores borger. I forbindelse med afvikling af vores arrangementer vil der være ekstra personale tilstede. 

  • Vi opfordrer til, at man køber/henter sine billetter til vores arrangementer på oplevbrondby.dk. 
     
  • Antallet af billetter, der sættes til salg pr. arrangement i vores billetsystem, følger den gældende vejledning omkring afstandskrav mellem publikum og pladskapacitet. På den måde kan vi fortsat holde afstand og sikre, at Sundhedsstyrelsens anvisninger følges. Pladskapaciteten er forskellig i vores 3 huse.
     
  • Vi opfordrer alle til at bruge betalingskort, hvis/når I skal betale i vores huse.
     
  • Vi opdaterer løbende vores arrangementer og informationer ved ændringer eller tilføjelser til de allerede eksisterende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. 
     
  • Oplever du sygdom og/eller sygdomssymptomer, bør du blive hjemme, så du ikke udsætter andre for smittefare.
     
  • Medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hensigtsmæssig adfærd, herunder afstand samt jævnlig og grundig håndhygiejne.
     
  • Vi evaluerer efter hvert arrangement og ser på, hvad der kan forbedres.

Nye datoer for aflyste arrangementer

Hold dig opdateret i forbindelse med ændringer eller aflysninger i forbindelse med COVID-19. 
Tryk her og gå til oversigten med aflyste arrangementer og oplevelser med nye datoer

Vi glæder os til at se jer i Kulturhuset Brønden, Kilden og Brøndbyvester Bibliotek. 

Ret til ændring forbeholdes.

 

Kontakt

Brøndby Kommune