Oplev Brøndby Bladet, forår 2021

13.01.21
Når du køber billetter til vores arrangementer, er du altid sikret refundering af hele beløbet uden omkostninger, hvis oplevelsen bliver aflyst.

Klik & læs Oplev Brøndby Bladet

Men hvad med covid-19?

2020 blev et usikkert år, hvor corona medførte bekymringer og restriktioner. En strøm af retningslinjer blev sat i værk for at mindske smitten, og det betød aflysninger af oplevelser over hele landet – også i Brøndby. Vi håber og tror på et lysere 2021, hvor kulturlivet lukker op og ikke i.

Desværre kom året ikke helt fra start, som vi havde drømt om. Det betyder aflysninger af nogle af vores tidligste arrangementer. 

Vi krydser fingre for, at de nuværende restriktioner virker, og smittetallet falder. Men som det sidste års tid med corona har lært os, så kan ingen desværre love noget, når det kommer til risikoen for aflysninger i forbindelse med bekæmpelsen af smittespredning. Til gengæld kan vi love, at når du køber billetter til vores arrangementer, er du altid sikret refundering af hele beløbet uden omkostninger, hvis oplevelsen bliver aflyst. 

Tryk her og gå til oversigten med aflysninger
Tryk her og gå til information om covid-19 

Oplev Brøndby Bladet online

Sidste år sagde vi farvel til et blad i papir og præsenterede et nyt, interaktivt blad online. Det betyder, at du nu kan shoppe din billet direkte fra bladet. Du kan også starte oplevelsen hjemme i stuen med videoklip og klikke dig fra bladet til spændende kulturindhold på de sociale medier.

Tryk her og læs mere om Oplev Brøndby Bladet og oplevbrondby.dk

Savner du et blad i papir?

Når Kulturhuset Brønden, Kulturhuset Kilden og Brøndbyvester Bibliotek, forhåbentligt inden længe, igen slår dørene op, kan du bladre dig igennem forårets oplevelser i et af vores trykte læseeksemplarer. Vi hjælper dig også gerne i gang med at læse bladet på mobilen eller på en computer i et af husene.

 

Kontakt

Brøndby Kommune