Vilde Vidunderlige Brøndby
Naturen er vidunderlig og vild. Kom ud og oplev den sammen med os.
Der bliver aktiviteter til lands og til vands og vi skal se efter livet i skoven, i byen, i det åbne land og på himlen.
Det er gratis at deltage alle dage, men der er deltagerbegrænsning og tilmelding på nogle af aktiviteterne.
- Mandag 6. september: Rundvisning og snak om biodiversitet på Naturskolen
Naturskolen inviterer til rundvisning, hvor fokus vil være på de forsøg og tiltag, naturskolen har gjort for at øge biodiversiteten. Du vil blive klogere på de erfaringer Naturskolen har gjort sig, og hvordan du selv kan arbejde med biodiversitet. Undervejs vil der være kaffe og te.
Arrangementet afholdes fra klokken 15:30 til 17:00 på Brøndby Naturskole, Voldgaden 21D, 2605 Brøndby.
- Tirsdag 7. september: Sejl i Kano og kajak i Sejlerhuset
Sejlerhuset inviterer til kajak eller kanotur i de rolige strandsøer i Brøndby strand.
Tag familien med ud af døren og kom og prøv at sejle en fantastisk tur på vandet, samt nyde roen og dyrelivet omkring søerne.
Børn Under 18 år skal være ledsaget af en voksen.
Der stilles en grill op på broen til fri afbenyttelse, hvis du gerne vil grille.
Arrangementet afholdes fra klokken 16:00 til 20:00 ved Sejlerhuset ved Brøndby Strand, Strandporten 9, 2660 Brøndby Strand.
- Onsdag 8. september: Klosterhaven og Middelalderlandsbyen
Middelalderlandsbyen inviterer til en rundvisning i landsbyens klosterhave, hvor du vil kunne høre om klosterhavens forskellige planters brug og virkning.
Du vil få mulighed for at laver frisk te ud af de ny-plukkede teblade og urter fra haven, som alle kan smage.
Derudover vil der også være en rundvisning i Middelalderlandsbyen, hvor du vil kunne høre om de forskellige bygningers betydning i middelaldersamfundet.
Arrangementet afholdes fra klokken 16:00 til 18:00 i middelalderlandsbyen, Nybovej 11, 2605 Brøndby.
- Torsdag 9. september: Mad over bål
Sejlerhusets Anders Larsen inviterer til mad på bål på Naturskolen.
Du får mulighed for at se hvordan han forlægger et dådyr, samt at være med til at lave kebab af vildtet samt smage på forskellige udskæringer af kødet som tilberedes på flere måder over de levende flammer.
Arrangementet afholdes fra klokken 17:00 til 20:30 på Brøndby Naturskole ved Friluftshuset Voldgaden 21I Der er plads til max 50 deltagere.
Tilmelding sker ved at følge dette link: Hent billet her
- Fredag 10. – Lørdag 11. september: Overnatning i Middelalderbyens sheltere
Middelalderlandsbyen inviterer til overnatning i shelter med fællesspisning, orienteringsløb, hygge omkring bålet og røverhistorier.
Du medbringer selv sovegrej til overnatning i shelter eller eget medbragte telt, mad til fællesspisning, evt. en aktivitet/leg og godt humør.
Middelalderlandsbyen står for morgenmaden lørdag morgen efterfulgt af fælles oprydning.
Arrangementet starter fredag klokken 18.00 og slutter lørdag morgen omkring kl. 10.00.
Der er plads til max 20 deltager.
Tilmelding sker ved at følge dette link: Hent billet her
- Søndag 12. september: Naturens Dag på Brøndby Naturskole
Naturskolen inviterer til Naturens Dag. Årets tema er den eventyrlige natur og dagens aktiviteter tager udgangspunkt i dette. Så kom og hav en hyggelig dag sammen med familien. Arrangementet laves i samarbejde med Spejderne Ulf Jarl, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Brøndby, Brøndby Bibliotekerne, Materielgården og Artists in residence.
Arrangementet afholdes fra klokken 10.00-14.00 på Voldgaden 21 D, 2605 Brøndby.
Det er gratis af deltage.
Arrangeret i samarbejde mellem Sejlerhuset, Middelalderlandsbyen og Naturskolen