Om dette arrangement

Lokalitet: 
Nygårds Plads 31
2605 Brøndby
Danmark
Tid
19:00 til 22:00
Pris
200 Kr
Arrangør: 
Bestil billet(ter)

Ida Gard og De Uendelige

Tilbring en forårsaften i storyteller punk og rockens tegn, når Ida Gard og De Uendelige kommer forbi Kilden og spiller op til eftertanke såvel som headbanging.

Der er gødet til en fantastisk aften, når de erfarne og dygtige musikere lægger vejen forbi Brøndby.

De Uendelige består af to rocklegender, som tidligere har været med i henholdsvis The Floor Is Made Of Lava og Rock Hard Power Spray. Ida Gard fortæller historier fra livet som ingen anden og har tidligere bl.a. varmet op for Bob Dylan.

Dørene åbner: 19:00
Koncertstart: 20:00

Ida Gard (storyteller punk, indie pop)

Ida Gard er dronningen af flabet ”storyteller punk” …

Ind til benet. Finurlig. Højtråbende, og helt stille. Ida Gard rummer alt det, du ikke kan komme udenom. Det behøver du heller ikke. På sit nye album ”Kan du se mig nu?”, spidser hun både pennen og albuerne. Ikke mindst live. ”Man kan ikke sige vidunderlig uden at sige underlig”, er der blevet sagt om Ida Gard. En rammende beskrivelse af en sangskriver og sangerinde, som aldrig har passet ind i andre kasser end sin egen. Og heldigvis for det. Den Gards’ke tone får nemlig helt nyt og endnu større liv på hendes nye, dansksprogede album ”Kan du se mig nu?”, som udkom 3. februar 2023. Anmelderne har kvitteret med talrige stjerner på en bund af rosende superlativer, bl.a. Side33 og Gaffa:

”Det er umuligt ikke at høre efter, når Ida Gard synger.”
”Ida Gards særprægede fortællestil føles skræddersyet til modersmålet.” 
”Man får lyst til at høre efter. Stemmen er fejlbarlig, den er sårbar, den er menneskelig, men den kan alligevel sagtens bære de heftige omkvæd. ”

-       GAFFA ****

Ida Gard må opleves live, for her skrues der op for storyteller-delen, når sangene præsenteres i deres rå og umiddelbare form i en intim og underholdende stemning. Der er plads til at grine, græde og utvivlsomt til at blive overrasket. For sådan er Gard. Oh my Gard!

Hør musikken: https://open.spotify.com/artist/1K670yKbV45kUffPlQV768?si=fyH0kFCdRNakCF...

De Uendelige (dansk rock)

Morten og Mattias har begge tidligere spillet i The Floor Is Made of Lava og Rock Hard Power Spray, og er dermed legender i den danske rockhistorie. Tidligere konkurrerede de om pladsen som rockband 1., men nu er de to karismatiske musikere gået sammen og startet projektet De Uendelige.

Ud over deres nye musik, som er meget inspireret af rockhistorien og artister som eksempelvis The Cure og Foo Fighters, hiver de også sange fra deres tidligere projekter op af hatten. Man vil jo også gerne høre de gode gamle sange!

I 2023 udkom bandets EP "Drømme & gæld", som består af 4 medrivende rocksange, indspillet live på 2 dage uden hverken dubs og retakes. Det er følelsesladet refrænrock med dybe referencer til alt lige fra The Cure, Foo Fighters, Dire Straits, Prince og Kim Larsen himself.

De Uendelige kalder deres musik for refrænrock, og de beskriver deres lyd som nærværende, storladen, beskidt, banal, umiddelbar og (forhåbentligt) fængende som ind i helvede. De to rockstjerners rige erfaring på store som små scener gør, vi kan garantere, at du kommer til at få en vaskeægte, topkvalitets rockaften!

Hør musikken: https://open.spotify.com/artist/5wXqAxvlEvKaD883aPZoaH

Kontakt

Brøndby Kommune