Kildens historie

Fakta om byggeriet

• Bygherre: Brøndby Kommune
• Opførelsesår: 1999 - 2000 med tilbygning i 2011-2012
• Ingeniør for tilbygning: Dines Jørgensen & Co
• Rådgiver for bygherre: E.K. Jørgensen A/S, København
• Totalentreprenør: NCC Rasmussen & Schiøtz A/S, Birkerød og Entreprenøren HHM A/S
• Arkitekt: Tage Nielsens Tegnestue A/S, Roskilde og Byggeafdelingen/Tegnestuen i Teknisk Forvaltning
• Udendørs: Haveanlægget er lavet af Opland Landskabsarkitekter i samarbejde med Byggeafdelingen og Spildevandscentre Avdeøre I/S. Anlægsfirmaet Kirkegaard har stået for udførelsen
• Solcelleanlæg i tilbygningen: Producerer nok energi til at dække bibliotekets energiforbrug og mere til
• Bruttoareal: I alt ca. 2700 m2

Kunst i Kilden

Skulpturen "Gående klovn" af Claes Lorentzen

Den karakteristiske skulptur foran Kilden er fremstillet af Claes Lorentzen i 1967.  Skulpturen er et kunstværk over en kendt klovn ved navn Charlie Rivel, der især var kendt for sit latterbrøl og sin røde næse, der stak i vejret. Rivel blev født i Spanien i 1896, men havde stor berøring med Danmark, foreksempel blev hans datter, Paulina, gift ind i den danske cirkusfamilie Schumann.

Maleri af Henry Heerup

Brøndby  Kunstforening blev stiftet  den 24.oktober 1967 på en generalforsamling. Initiativtageren var apoteker Harald Nielsen fra Brøndbyøster Apotek. Kommunen var på dette tidspunkt under opbygning, og apoteket havde til huse i en såkaldt "barak" på det, vi i dag kender som Nygårds plads. Harald Nielsen var, udover at være specielt interesseret i lægeurter og i samfundet som helhed, et kunstinteresseret menneske,  der personligt købte og samlede kunst af de bedste kunstnere i tiden. Heriblandt  Carl-Henning Pedersen, Asger Jorn og altså ikke mindst Henry Heerup, som han havde et personligt forhold til. Apotekets receptkuverter var tegnet af Heerup - så tætte var de.

Harald Nielsen var formand for Brøndby Kunstforening indtil begyndelen af 70'erne og arbejdede ivrigt for indkøb af kunst, både til bortlodning til medlemmerne, og til udsmykning af egnede lokaler og pladser i kommunen. Dette gjorde han i høj grad for at støtte kunstnerne. Det store maleri af Heerup  fik plads ved skranken på Brøndbyøsters første bibliotek Kernen, hvor mange mennesker havde glæde af at se på det. Da biblioteket senere flyttede til Brøndbyøster Boulevard fik kunstværket en tid en plads, hvor offentligheden ikke havde adgang til at se det, nemlig på personalebagtrappen.

I dag er det igen fremme i lyset og til stor glæde for de mange mennesker, der dagligt kommer i Kulturhuset Kilden. Maleriet skildrer i sit motiv forstaden og dens mennesker i  processen fra landområde  til by. Med de kendte  Heerup-symboler er det både tidsbundet og tidløst, og hænger nu stolt på den plads, det fortjener. 

Det ville have glædet apoteker Harald Nielsen.